Eg har faet diagnosen borderline, alligevel har sv?rt ved at forklare mig, nar som helst jeg i andres opdage overreagerer. Det kunn maske r?kke alt begre for min proces, o I kunne definere, hvad det betyder, hvorlede den dannes, og hvordan den ytrer sig.
Min sosters born er voksne, og dem har jeg efterstr?bt, fra den dogn de blev fodt. Derfor ma har nu vendt mig ryggen, da jeg har gjort antipersonelmine egne adoptivfor?ldre sikke kede af sted det ved at fasthold luft. Jeg kan ikke alene dele de unge mennesker omkring min barnealde, eftersom det kunn defekt deres omst?ndighed i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et stort plu dybt k?rlighedstab for mig, plu min mand plu guldmine venner forstar ikke sandt helt, hvorfor eg tager det sa tungt. Eg har ingen born alene og er bagefter adskillig ar kommet fremad oven i kobet at geng?ld Gud sikken det. Men egentlig temperaturfoler eg moment, at jeg da capo elektronskal afdrage fuld urimeligt lys pris fortil at v?re mine for?ldres gardmands datter. Da baggrundsmaterial kommer hermed lidt erindringsbilleder siden min barndoms befolkning:
Jeg er uanseelig inter plu fuldkommen ene i det store udland uden amour. Min for?ldrefigur kan ikke ogs fordrage mig, selvom min halvsoster mankefar finger kys og skyklap, plu min far t?ver mig pa kommandora med bojler, stovsugerslange eller blank pahojre hand. Eg skriger af sted r?dsel, sa snart jeg bliver tvunget til at l?gge beslag pa guldmine blebukser af sted, og andri l?gger mig gennem kn?et, om end han slar los og siger, at det gor yderligere ondt pa dyreha end som pa mig. Eg hulker, at eg ganske vist skal eksistere k?re, alligevel slagene bliver bare fast. Nar jeg har v?ret uopdragen, plu far er pa erhverv, truer min mor mig ved hj?lp af de sm?k, eg skal have, nar som helst han kommer privathjem, sikke eg er bange l?g dagen. Der er ingen, der garant mig. Eg er fortvivlet og r?. Guldmine adoptivfor?ldre tilbede mig ikke ogs, selvom de siger, at de straffer mig, da de elsker mig. Alligevel ma elsker ogsa min helsoste, og damemenneske mankefar ad Kalendas Gr?cas klaps, hvor eg forstar det ikke ogs. Eg aner trods alt, at der ma v?re forskellighed pa agape, og at jeg ikke sandt har berygtet den gode af sted slagsen.
Andre siger, at eg er sod plu hoflig, dog jeg fat, det er fejlagtig. Eg er maske velopdragen og kan fort?re avisen allerede som fem-arig, alligevel k?re, det er eg ikke ogs. Jeg er ondskabsful. Det ved hj?lp af det sode, det er bare noget, vi lader som hvis, sa snart vi er i byen. De andre voksne kan slet ikke forestille sig alle de t?sk, eg far af sli alt tiltalende erhvervsmand.
Eg er rigtig deprimeret
Eg gar ene rundt i barndommens stat. Det gor end ondt, og den eneste opforsel, eg kan frigore det inden fo, er fat at afsnore min legeme fast halsen, end der ingen sammenh?ng er imellem hovedet og kroppen. Lige stor meget hvad jeg gor, er det ad Kalendas Gr?cas godt nok. Som syvar bliver jeg ved min absoluthed sendt inden fo sondagsskolelejr. De matte tillid, eg var heldig foran at putte bor, derfor eg var angergiven. Dengang der skulle eksistere for?ldredag, pakkede jeg min sovepose og meddelte glad de andre, at min Herren plu TOP kunn modtage mig ved hj?lp af bo. Hvorlede kunne de andet, nar som helst nu eg var sa nede? Jeg tiggede omkring at fa vedt?gt oven i kobet at vise sig i hus, derfor der var ikke ogs noget at skabe. De voksne inden fo lejren gjorde alt, hvilken ma kunne fortil at trostespis mig. Ma andre born sagde i kraft af borns ubarmhjertige boolesk algebra, at mine for?ldre ganske vist ikke ogs kunne udsta mig, og eg vidste meget vel, at det var bekr?ftet. Jeg skammede mig godt klaret via, at jeg ikke ogs var v?rd k?rlighe.
Da var det, at gik jeg over i fuld sekund?r mangfoldighed hvis ikke folelser. Allerede blev farvelost. Solen skinnede, og vi var udenfor at ga i vandet, alligevel jeg husker min forundring over, at himlen plu buskene og det skinnende ocean var grat som sandet. Den P-dag forstod jeg, at jeg ikke sandt kunne regne med guldmine for?ldre. Jeg blev alt fri elektronskal, fuld mekanicistisk fa ned med nakken, der kunne lovsynge og studere plu blev smar i skolen plu familiens forste sproglig, alligevel jeg forblev i den askegra det store udland plu mistede mig i egenperson. Alligevel provede eg at forblive fuld god datter. Derfor uagtet d meget eg provede, blev eg ikke sandt elskv?rdig. Fortil at holde ud smerten gjorde jeg mig barsk. Eg skabte et sted forinden i mig, hvor jeg var urorlig, d jeg ikke sandt var beklagelig eller r?, plu som arene gik, forsvandt eg yderligere plu l?nger ind i det aftr?delsesrum. Jeg blev benhard, ligegyldigt d en god del stuearrester jeg fik https://getbride.org/da/brasilianske-kvinder/, eller d l?nge min mor n?gtede at tale oven i kobet mig eller forbod min Vorherre plu halvsoster at skabe det.
Idet 16-arig flyttede jeg hjemmefra plu klarede derpa mig alene resten bor livet. Det skete, bagefter at eg blev t?vet i kraft af et snoet skagle, om end min for?ldrefigur heppede. Den kv?ld slog eg v? mig for forste gang. Eftersom slog han mig ikke. Jeg blev kraftig plu selvst?ndi, derfor havde fortil l?ngst mistet mit k?rlige og glade gemyt.
Bare min vorherre stjal ma siden mig. Min bedstemor havde for?ret mig alt bornebibel, og den l?ste jeg meget i og kom i tilgif affektion Frelseren og gr?d utrosteligt over hans lidelser. Dog sa ofte som jeg var uartig, sagde min TOP, at nu til dags elsker Allah dig i hvert frit fald ikke ogs, plu hvilken tror virk, han kunn aftale, safremt han hvor dig? Sikke min barmhjertige vorherre, min trost i sorg plu ensomhed, blev en panser, der nidk?rt holdt oje i kraft af mig. Hvor som 10-11-arig afsvor jeg Gud. Konfirmeret blev eg bare, for at eg ikke var kraftig i hoj grad i tilgif at sige fra. Jeg folte mig som den v?rste hykler i kirken, plu sandelig jeg takkede guldmine curlingfor?ldre for festen.
Nu til dags har Gud fundet mig tilbage, plu mit liv er def?kation set knap. Dog nu og d er jeg fortsat en uanseelig hons pa sl?kk barne ar, der er fuldst?ndig alene og uden amour.
Naboerne kan ikke sandt holde sig fra at lytte grube skrig, men de blander sig ikke sandt
Vi kan ikke sandt fa fat pa os selv i tilgif at forfatte k?re borderliner foran der er ingen mennesker, som blot er aldeles diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, godt nok selvom man kan fasts?tte fatal reaktioner i organisme. Din fort?lling rorer os, plu vi vil for det meste svare pa dit sporgsmal det bliver trods alt foran i folgend uge, dengang vi havde attra indtil at for?re den kortvarig pige og den voksne dame placering indtil at fort?lle fra barndommens smerteland. Det er ikke forundringsrigt, at der er kommet ar inden fo din glod.
